Nytårsmøde for ulvene

Her i det nye år havde vi besøg af 3 nye ulve, Francisco, Selma og Sven, der var med til mødet i dag – velkommen i flokken.

Vi varmede op med avis-legen og de nye ulve forsøgte at lære nogle af navnene på alle de andre ulve og ledere.

Så var der et lille løb rundt i tårnet. Ulvene skulle prøve at skrælle den længste skræl ud af en clementin på den ene post og derefter skulle de lægge den længste skræl fra hver ulv sammen. Blå bande vandt stort med ialt 107 cm clementinskræl.

Den anden post var en føle kimsleg, hvor ulvene skulle føle sig frem til, hvad der gemte sig i en pose.

På den sidste post skulle ulvene klippe ud til en Nipper-Napper med junglespørgsmål, for nogle ulve var det helt nyt og nogle havde prøvet at lave dem før.

Tilbage igen i lokalet fik hver bande en tekst, hvor en fra banden skulle spille en tekst om et dyr fra Junglebogen, der gjorde et eller andet og så skulle resten af banden gætte, hvem og hvad.

Til sidst snuppede vi en sang i spejdersangbogen om Baloo, inden vi rullede fane ind og sang ulvebønnen.

Tak for i aften.

Udgivet i Flokken

Skriv et svar

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver