Junglemøde

Januar står i Jungletemaets tegn. Ulvene fik fortalt, hvorfor vi bruger Junglebogen som ideramme i ulveflokken, og hvorfor og hvordan alle ulve får et ulvenavn fra Junglebogen.

Vi holder Fuldmånemøde næsten hver måned, og til fuldmånemøderne har vi en ulvemaske på. Ulvene skulle lave sin egen ulvemaske til Fuldmånemødet. Der blev tegnet, farvet, skraveret, fantaseret og til sidst klippet og fastgjort elastik i lange baner og alle ulve endte med en fin maske.

Da alle havde færdiggjort sin maske læste Tina en lille historie fra Junglebogen, om da Mowgli kom til ulveflokken, da Sherekahn følte sig forbigået og gjorde krav på menneskeungen, men ulvene beskyttede ham og tog ham til sig.

Vi nåede lige en navneleg inden det var slut for denne aften. Ulvene fik program med hjem for dette halvår, inden dette rullede vi fane ind, sang af og så var det nedad af alle trapperne.

Udgivet i Flokken

Skriv et svar

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver