I hvert halvår, tager enhederne på 2-4 weekendture, endagstuer, og lign. Turen er både vigtige for arbejdet i enhedernes, og for samværet og sammenholdet.
Lidt afhængig af enheden (aldersgruppen), kan weekenderne være fredag-søndag eller lørdag -søndag. For Spejder- og Seniortroppen kan spejderne tage på weekend uden ledere (i spejdertroppen vil det typisk være en patruljeweekend) og ikke den samlede trop.
Weekenderne er en vigtig ramme for spejderarbejdet, hvor man har mere sammenhængende tid end møderne giver mulighed for, og hvor man derfor både kan afprøve ting, teste spejdernes viden og udfolde projekter. Det er også på weekenderne, at lederne læster spejderen bedre at kende og hvor spejderne knytter venskabsbånd som er stærke og værdifulde både i spejdersammenhæng, men også i skolen og andre sammenhænge.
Sammenhængen til møderne er vigtig at forstå og respektere. Det kan være meget direkte udtrykt i forbindelse med at man tager mærker, hvor en del af mærketagningen eller forberedelsen af mærketagningen sker på møderne og hvor resten sker i forbindelse med en weekend, hvor man som sagt har tid til større aktiviteter. Der kan naturligvis være andre arrangementer som er vanskellige at komme udenom, men hvis man vil være sikker på at få effekt af den udvikling, spejderlivet giver mulighed for, skal man sørge for både at deltage i de ugentlige møder, weekender og sommerlejren, der samlet skaber det udviklende program.