I år var den fælles gruppe-weekend ændret til en kombineret gruppe-jule-weekend for alle enheder i Filip Gruppe.
Rammen for weekenden var POLAR EKSPRESSEN, så da spejderne mødtes på kirkepladsen fik de en billet til Polar-ekspressen med vogn-nr. og sæde-nr. – det viste sig senere, at det var det soverum og den køje de skulle ligge i om natten.

Konduktøren uddeler billetter til Polar ekspressen

Polarekspressen var både med metro, S-tog, bus og til sidst på gå-ben.

Madpakker i eftermiddagssolen.

Efter frokost var der forskellige opgaver, spejderne skulle ud på.
Her skal de løse en kode ud fra nogle bogstaver, som de har fundet ved at finde de gaver, som julemanden er kommet til at give de uartige børn.


Her skal spejderne gå rundt på ski og finde gavepapir, tape og bånd til at pakke en gave ind med.


Her laver spejderne bjælder

Billetterne til Polar ekspressen er tabt og skal samles op, hvor en spejder løftes og styres af taljetræk.

Så blev det tid for kringle og varm kakao.


Så var der Krea-værksted i hytten og alle fik fabrikeret et eller andet.

Så er der julemad til alle:-)


Seniortroppen have lavet et super-fint lejrbål med nissehistorie, sange, konkurrence og sanglege.


Da lejr bålet lige var slut kom julemanden løbende ind i hytten. Han var væltet med sin kane og havde brug for hjælpe til at finde brændselsstave til kanen, så spejderne tog tøj på og strøg ud i natten for at hjælpe ham.

Vi vågnede op til en frostkold, men smuk morgen.

Søndag formiddag kom forældrene og både spejdere, forældre og søskende var på Nøddeknækkerløb, hvor det gjaldt om at løse opgaver og tjene nødder, og passe på dem, så Nøddeknækkerne ikke får fat i dem.

Vi sluttede af med at spise frokost sammen på terrassen. TAK for denne gang.

Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.