I Filip Gruppe begynder spejderlivet i Flokken. Ulvene i flokken er i alderen 7-10 år (1.-3. klasse).

 

Som ulvespejder indgår du i en bande (patrulje), med både en bandeleder og en bandeassistent, som har ansvaret for at samle banden og melde klar til ulvelederne. Typisk er man 6-8 personer i en bande, der samarbejder på både møder og ture om små og store udfordringer.

 

Hver måned arbejder vi med et nyt forløb, som ofte ender ud i at spejderne kan få et mærke til uniformen! På det sidste møde i hver måned, holder vi fuldmånemøde. Her optager vi nye ulve i flokken, uddeler mærker, synger sange og taler om hvordan det går.

 

Som ulv i flokken tager knivbevis, lærer at finde vej, løse koder, lærer om kirken og tro og om basalt friluftsliv. Vi tager også på weekendture til vores hytte, Birkehytten, i Allerød og på små dagsløb bl.a. det traditionsrige Tintin-løb. Årets højdepunkt er sommerlejren, hvor vi sover i telt, er til lejrbål, tager på dagshejk og laver en masse sjove aktiviteter.

 

At være ulv i Filip Gruppe giver både minder og redskaber til rygsækken, som man kan bruge resten af livet.

Kontakt os

flok@filipgruppe.dk