En sidste update fra Stavanger

Den sidste update

Det blev fredag morgen og Gribbene var de første til at melde tilbage fra heikes. De var helt vilde og man kunne mærke de havde haft en super god heik. Lige før frokost kom spætterne tilbage og var lige så fulde af historier om oplevelserne fra heiken. Efter frokost var der fri leg og et par stykker tog ned for at bade i fjorden. Da der kom samling på tropperne igen skulle der gøres klar til aftensmad og senere til det store afslutnings show..
Vi sendte vores seje patruljeledere til VIP PEFF-træf. Dette bød på snacks og en plads helt forrest til det store show.
Vi andre sad lidt længere tilbage, men nød showet lige så meget. Den norske komiker/tv stjerne Erik Solbakken stod for underholdningen og han gjorde et super arbejde og selvom ungerne syntes det var svært at forstå ham, forstod de næsten alle jokes. Da han gik af, var der koncert med den norske super stjerne LidoLido. Nogle af ungerne blev og så hele koncerten, andre tog tilbage og hyggede i lejren.

Så blev det lørdag og alle omkring var klar til at rejse. Vores venskabs gruppe 1.nordstrand skulle afsted med bussen Kl 11. vi sagde farvel (med tårer i øjnene for dem der havde fået nye venner) og på gensyn og der blevet taget et godt fællesbillede.
Da vi havde sagt farvel, rev vi vores egen lejrplads ned og tog derefter ind til Stavanger by. Her havde ungerne 3-4 timer for dem selv, hvorefter vi mødtes og tog ud og spise. Stavanger er en smuk gammel havneby der denne dag bød på gratis smagsprøver og markedsplads. Dette nød alle! Varm lækker mad, på rigtige stole og i varme omgivelser.
Efter maden gik turen retur til lejren. Det var en sjov oplevelse at se hele lejren pakket sammen, undtagen os og nogle få andre. Vi spillede lidt rundbold og gik en tur op i det store tårn. Eftersom vi ikke måtte lave bål, sad vi bare i en rundkreds og hygge snakkede og hørte lidt musik.
Ungerne blev sendt i seng og der blev stille..
Søndag morgen sov de søde men trætte ledere over sig, så vi stod først op kl 9, i stedet for 8. Der blev spist morgenmad og lavet madpakker. Derefter blev de sat til at pakke deres taske, slå telte ned og rydde op på lejrpladsen. Vi var helt klar og parat til at gå 12:30, hvilket var lige efter planen. Bussen til lufthavnen gik Kl 13.
Vi kom godt frem til lufthavnen for at se at vores fly var forsinket med 35 min, så tid havde vi masser af.
Nu sidder vi og venter på at tiden skal gå, så vi kan komme helt hjem.

Det var alt for nu.. Vi ses snart i København!

Mange spejder hilsner
Claus, Søren og Ida

20130714-214500.jpg

Posted in Troppen
Tags:
En kommentar til “En sidste update fra Stavanger
  1. Trine Hansen siger:

    Dejligt at have jer hjemme – kan høre at I har haft en fantastisk tur.

Skriv et svar

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver