Klokken er 21, og vi er kommet på vejen igen efter en times pause med aftensmad. Det er ikke så tit jeg er på McDonalds, og når det sker, lyder regningen sjældent på 5.500! Men det kan jeg så skrive på det CV’et.
Hvis man skulle overveje at gå på McDonalds med 51 venner, så vil jeg fraråde McFlurry – ikke fordi det er et dårligt produkt, men ganske enkelt fordi produktionsudstyret ikke rigtig er gearet til at levere i de mængder! Maden kom rimeligt – vi havde indsamlet menu ønsker fra alle i bussen og på forhånd indtelefoneret bestillingen. Og det altoverskyggende, fantastiske er at vi nu er indehavere af 52 originale Coca-Cola glas! Jeg ved ikke helt hvordan de kommer til at passe ind i lejren, men vi finder sikkert på noget.
Turen sydpå fra Oslo blev besværliggjort af vejarbejde på et langt stykke og en ulykke. Det gav en forsinkelse på omkring halvanden time. Hvis ikke vi bliver forsinket yderligere, skulle vi være på lejren om små tre timer – altså omkring midnat. Heldigvis er der slået telte op som vi alle kan sove i, så vi skal først slå vores telte op imorgen.
Stemningen i bussen er god – der bliver snakket, sovet, grinet og afholdt konkurrencer. Ligenu er de igang med en dyst hvor de danske spejdere har fået udleveret en liste med norske ord, som de skal finde oversættelsen på, ved at snakke med en eller flere af de norske spejdere (de norske spejdere har tilsvarende liste med danske ord). Vi har afholdt et par konkurrencer tidligere på turen – allesammen med det formål at få spejderne til at snakke sammen, og det lykkes rimelig godt.
Selvom det er en hyggelig tur, og det norske Sørlands landskab er meget smukt, er det ok at vi ikke skal tage turen tilbage til Oslo, men flyver direkte fra Stavanger til København!
Dejligt at kunne følge lidt med i hvor langt I er kommet, bliv ved med det !
Jubii – lækkert at vi kan følge med. Håber alt er vel og at jeres vejr er ligeså smukt som vores. Trine