Selvom Malthe på andendagen på sommerlejren erklærede, at han ville blive på Gurredam i 2 uger, så tror jeg nu, at det alligevel var ok, at skulle hjem.
Vi hejste flaget, som vi plejede med alle de andre på centret, og efter morgenmaden gik den store nedpakning i gang. Heldigvis var det holdt op med at regne, hvilket gjorde det noget nemmere.
Vi fik en lille snak om, om det var en gå-tur eller en vandretur. Hedder det vandre, når det er i bjerge? eller hedder der også vandre, når det er ad flad landevej? Skal man gå længere, før det er en vandretur? Joh, der er mange store spørgsmål på sådan en lejr:-)
Vi ledere siger tak for denne gang – vi ses igen efter sommerferien til nye spændende oplevelser.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.