Nu er vi snart helt klar til at komme af sted på sommerlejr. I aften øvede vi os i at lave et godt bål. Først snakkede hver bande om, hvordan man skal lave et godt bål og planlagde, hvordan de ville gøre. Derefter blev snittet små spåner, hugget pinde i alle tykkelser og samlet alt godt og tørt fra naturen, og så var de 3 bander klar til at tænde hver sit bål.
Der blev hugget brænde og dem, der prøvede blev gode til det. Der blev også lavet teamwork for at få så tynde pinde som muligt.
Der bliver snittet spåner omkring bålpladsen, så de er klar til båltændingen.
Så fik hver bande tændt et godt bål.
Efter “bål-bål-bål-brand”-legen lavede ulvene popcorn over gløderne fra bålet. Der var temmelig meget røg, men hva’ gør det, når bare man får popcorn:-)
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.