Kokkeweekend 2024

Endnu en ulveweekend i Birkehytten er veloverstået. Der var forårsfornemmelser i skoven og ulvene tog kokkemærket.

Fredag mødtes ulvene på kirkepladsen og vi kørte fælles i biler til Birkehytten. Derefter spiste vi aftensmad og hyggede os og så var det sengetid.

Spagetti med kødsovs var et hit hos de fleste ulve.

Lørdag morgen hejste vi flaget og om formiddagen skulle ulvene på kokkeløb.

Anders og Tonje hjælper med at binde flagknob og hejse flaget.
Banderne skulle løse mange forskellige opgaver på kokkeløbet. Quiz om fødevarer, skrald, lugte-kimsleg, løse bedstemors opskrift på morse.

Til frokost spiste vi snobrød og om eftermiddagen var der byg og hyg. Ulvene snittede, huggede med økse og pionerede.

En tur i grusgraven blev det også til.

Så var det tid til at lave aftensmad, hvor vi skulle have butterchicken med pandebrød og raijta. Det blev vidst lidt stærkt, da et par ulve var kommet til at hælde liiiidt for meget krydderi i saucen.

Johan introducerer til hvordan man skærer en kylling ud.
Pandebrøds-bagning.
Og efter sådan en omgang skulle opvasken selvfølgelig også klares!

Tak for en dejlig weekend med 15 seje ulvespejdere!

/Emil, Tine, Johan og Estrid

Udgivet i Flokken
Mærker: , ,

Skriv et svar

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver