En kæmpe er gået hjem

I onsdags blev Bjørn Henriksen bisat fra Filips Kirke. Bjørns krop tabte kampen mod kræften, den 11. marts, kun 67 år gammel og bare få dage før han ville have haft 60 års jubilæum i Filip Gruppe – et 60 års jubilæum som aktiv medlem i gruppen.

For Bjørn var aktiv i gruppen i samfulde 60 år. Der er formodentlig ikke en lederrolle, som Bjørn ikke har haft i gruppen – måske lige med undtagelse af bæverleder, en enhed vi havde nogle få år i gruppen. Og Bjørns engagement i spejderarbejdet har ikke kun kommet gruppen til gode – han har gennem tiden været aktiv i den daværende Amagerbro divisions arbejde, i distriktet, hvor han sammen med Birte bl.a. lavede lederuddannelse og vi er flere der har haft deltaget i vores første leder- og roverkurser, med Bjørn i staben.

Bjørn har altid hjulpet til, taget fra, givet en hånd – det var sjældent man fik et nej når man spurgte Bjørn og ofte Bjørn der selv spurgte ”Hvad kan jeg gøre…”. For Bjørn var altid venlig og imødekommende, og det var også Bjørn, der i ophidsede diskussioner under ledermøder forsøgte at få ’stridende’ parter til at mødes, prøvede at glatte ud og finde fælles løsninger og få renset luften i rummet.

For Bjørn var mild og venlig – altid. Det er virkelig svært at genkalde minder af en ophidset, gal Bjørn – måske lige en halvsur Bjørn efter at have stået på en post hele dagen, ikke fået kaffe og blev placeret på en bænk til aftensmaden. Her rejste Bjørn sig bestemt op med de efterhånden berømte ord: ”Jeg skal have ryglæn”, og gik ind i hytten efter en stol!

Selvom Bjørn, af statur, langt fra mindede om sin navnebror fra dyreverdenen, var Bjørns sind og natur helt som den gode, varme, store brune bjørn. Om han som ulveleder har båret navnet Baloo, er usikkert, men han ville have udfyldt den rolle perfekt – både som leder og som bjørn.

Vi vil savne Bjørn i gruppen – æret være hans minde!