Sol, søaktivitet og blåbær

Det er næstsidste dag, og endnu en dag hvor vejret er så man sukker efter et vindpust og lidt skygge. Både flokken og troppen havde valgt endnu en omgang søaktivitet med optimistjoller, kanoer og lidt større sejlbåde. Det er et fantastisk sted for uerfarne sømænd, som de fleste af os jo er – en bugt midt på øen der skaber et lukket, afgrænset område hvor både ulve og større spejdere kan slippes løs i bådene.

Søaktivitet (2) Søaktivitet (3) Søaktivitet (4) Søaktivitet (5) Søaktivitet (6) Søaktivitet (7) Søaktivitet (8) Søaktivitet (9) Søaktivitet (10) Søaktivitet (11) Søaktivitet (12) Søaktivitet (13) Søaktivitet (14) Søaktivitet (15)  Søaktivitet (17) Søaktivitet

Efter sejladsen og en vejfortjent frokost, var ulvene på badetur, mens troppen gennemførte turen på pelsjægersporet – den aktivitet ulvene havde først på ugen. Sidst på eftermiddagen var der tid til både afslapning og egne aktiviteter, og et par af ulvepigerne gik i skoven udrustet med en plastic bøtte og plukkede ret mange blåbær, som lige nu er ved at blive tilberedt som marmelade, de skal spise imorgen tidlig.

Solbær fra skoven

Da det er sidste aften, har troppen fået lov til at komme senere iseng og til at gå rundt på området (der er vist et par af pigerne der har kig på nogle svenske drenge 🙂 ). Dem der er i lejren (ulve, rovere og et par fra troppen) har lejrbål, og på ægte svensk maner, slutter vi snart dagen af med en omgang mackor (en skive franskbrød med marmelade eller ost eller vaniliesmør).

Mon ikke denne aften slutter som de forgående, med at de voksne sidder under stjernen og drikker en kop kaffe inden soveposen kaster sig op på ryggen.

Aftenhygge i lejren

Imorgen er sidste dag – vi skal pakke ned, men vi har god tid. Vi skal være ovre på fastlandet ca. 20.30 – bussen kører kl. 21.00. Jeg satser på at der bliver tid til et enkelt blog indlæg imorgen inden vi går “off-grid” og kører hjem.

Udgivet i Flokken, Gruppen, Klanerne, Troppen
Mærker:

Skriv et svar

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver