Sult, gulerødder og majspandekager

Ulvene fortsatte deres læring om Malawi i dag.

De blev delt op i 2 hold, der hver skulle skrælle en portion gulerødder. Det ene hold (Danmark) havde mange skrælleknive og det andet hold(Malawi) havde ikke så mange og blev hele tiden afbrudt af noget andet de skulle. Børnene fra Malawi nåede ikke at skrælle så meget som børnene fra Danmark og det var lidt svært at koncentrere sig, når man hele tiden blev afbrudt. Men alle gulerødderne blev snittet i bidder og dem spiste ulvene, mens vi så en film om Bessie, der bor i Malawi. Bessie får ikke altid mad nok, så hun bliver mæt og så måtte hun hente nogle rødder i floden, som familien kunne spise. Når Bessie ikke får mad nok, er det også svært at koncentrere sig i skolen og hårdt at gå den lange vej til skole.

2015-09-16 18.53.08

Der bliver skrællet på livet løs hos Danmark

Til sidst tog vi tøj på og gik ud i regnvejret og bagte majspandekager over bål, mest fordi i Malawi spiser man rigtig meget majs – men nok ikke som pandekager. Der var et dejlig varmt bål og vi kunne også lege en leg, mens vi ventede på pandekagerne – det er ikke regnvejret, der stopper for de sjove aktiviteter – håber alle kom hjem uden at blive alt for våde.

Majspandekager 1

Der bliver bagt majspandekager i regnvejr

Posted in Flokken

Skriv et svar

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver