13 ulve og 3 ledere, der senere blev til 4 drog af sted til Birkehytten. Den sædvanlige tur med bus, metro, S-tog og apostlenes heste var straks overstået, og der er lidt pudsigt, når først ulvene har gået turen fra stationen til Birkehytten èn gang, så brokker de sig ikke mere over længden af turen – Lauras mor kørte vores bagage op, så den skulle vi heldigvis ikke bære på.
Forberedelse til MGP – her laver ulvene popcorn-bægre
Om eftermiddagen lavede vi amerikanske pandekager over bålet – med honning – selvfølgelig:-)
Ulvene snitter “amerikanske tændstikker” til optænding – og der er de ret gode til.
Aftensmaden bliver forberedt i køkkenet.
Lykken er, at få lov at sidde og snitte…….
Så er der MGP-fest, med stemmesedler, champagne og popcorn.
Teknikken virkede, og alle ulvene var meget optaget af både musik og interviews.
Søndag snittede ulvene sig en snobrødspind, samt en holder til pinden – og så stod den på snobrød de Luxe til frokost.
Gode snobrød med parmaskinke, pesto eller ketchup og sennep samt bålgrillede pølser.
Carl Gustav fyldte 10 år om lørdagen, så vi fejrede ham både lørdag og søndag med lagkager og sang.
Det var en dejlig weekend, hvor vi nød bålets varme og maden vi lavede på det. Vi talte om helte og om pyt-knappen. Vi holdt fødselsdag for Carl Gustav og hvor alle ulve var temmelig trætte efter en lang aften med MGP og derefter godnathistorie om slaget ved Mafeking.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.