Mønstring 2019

Endelig…., endelig blev det tid til at komme i gang med spejderåret 2019-2020. Hele Filip gruppe og en del forældre og søskende havde fundet vej, så vi var rigtigt mange. Vi begyndte med ulve og spejdersangen og Julie, der er ny gruppeleder præsenterede de nye lederteams.

 

Det er snart en tradition, at vi laver små blandede hold der løser alle mulige opgaver i alle mulige kategorier – men det er også rigtig sjovt og der ser ud til, at alle hygger sig.

Efter alle opgaverne var der kaffe og saft og den traditionsrige optagelse af ulve til troppen kunne begynde. Ulvene skulle ud på den farefulde færd over Waingunga floden, der er fuld af krokodiller og over til menneskenes land til troppen.

De tilbageblevne ulve hjælper de gamle ulve over floden og udenom krokodillerne, da ulvene har bind for øjnene og en tung rygsæk på ryggen, fuld af al den viden, de har tilegnet sig i ulveflokken.

Troppen samledes og sagde farvel til de store, der nu skal op i seniortroppen, og seniortroppen samles og får instruktion i fælles chat platform.

Tak for en hyggelig aften og nu kan vi begynde et spejderår med spændende oplevelser.

Udgivet i Gruppen

Skriv et svar

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver