80 km gennem Sverige…

Seniorspejderne ville gerne have cykler med på årets sommerlejr, for at kunne tage på cykelhold, aftentur til Gudhjem, osv.

Derfor besluttede vi at cykle til sommerlejren. I praksis betød det en togtur fra Københavns Lufthavn til Hyllie station i Sverige. Derfra kørte vi sydpå og fulgte kysten rundt til Ystad. En tur på sammenlagt 80km!

Egentlig ret imponerende for de fleste, hvis daglige cykelture er begrænset til at køre til og fra skole. Det var en virkelig flot tur i fantastisk vejr, og med ømme bage som de alvorligste skader.

På vej ud af Malmø. Det var lidt kringlet at finde gennem cykelstisystemet i de forskellige villakvarterer, men det lykkedes.

Frokost efter ca. 30 km. Tiltrængt hvilepause.

Vi nåede Ystad i god tid inden færgeafgang. Der var stille under overfarten, dels på grund af træthed, dels fordi de fik mulighed for at handle ‘Lös-godis‘ i Ystad.

Sveriges absolut sydligste punkt, krævede en kort pause
Posted in Gruppen, Senior
Tags:

Skriv et svar

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver