Ulveweekend og vandredag

Ulvene var så heldige at de ikke kun skulle på vandredag, men faktisk fik de en hel weekend. Lørdagen stod på en masse hyggelige i aktiviteter i det skønneste solskinsvejr og en overnatning i telt i kirkens have.

Ulvene venter spændt på hvad der skal ske resten af dagen.

Vi mødtes kl. 10 på kirkepladsen. Vi brugte det meste af formiddagen på at sætte telt op og grille hotdogs.

Tid til en lille saftevandspause.
Det er fast tradition i ulveflokken, at vi spiser grillede pølser, når vi er på weekend.

Efter frokost var det blevet tid til at ulvene skulle på Pizzaløb! De skulle nemlig samle ingredienser til aftensmaden. Ulvene skulle gå efter en rutebeskrivelse i stedet for et kort og nogen mente at det var nemmere. På hver post fik de udleveret en ingrediens, når de havde løst posten.

Ulvene løser en morsekode.

Efter Pizzaløb var det blevet tid til at hvile stængerne, så ulvene kunne være friske til vandredagen om søndagen. Derfor bød eftermiddagsaktiviteten på film, hvor vi så Junglebogen.

Og så var det blevet tid til fri leg og forberedelse af aftensmad. Da pizzaerne var klar, satte vi os om i haven igen og spiste det dejlige aftensmåltid.

Vi sluttede lørdagen af med lejrbål, ulvene lærte både nye sange, sanglege og spejderråbet “BRAVO”.

S’mores skulle vi også have!

Søndag var vi på vandredag med resten af gruppen, hvilket du kan læse mere om i et andet opslag, men her er lige et par billeder fra ulvenes vandredag.

Ulve og seniorer gik sammen.
Fedt sammenhold i ulveflokken.
Ruten gik rundt i Hedeland, som er fyldt med bakker.
Vi sluttede de 10 km ved Glade Anders, og løste en gåde så vi kunne finde hen til Månemor.
Månemor.

En super ulveweekend, der føltes lidt som et par dage på sommerlejr. Vi glæder os allerede til at skulle afsted igen 🙂

Ulvehyl! Tine, Emil, Estrid og Johan.

Udgivet i Flokken
Mærker:

Skriv et svar

Seneste indlæg

Seneste kommentarer

Arkiver