Så blev det det sidste møde inden jul og Julie havde lavet en Julequiz i bedste Jeopardy-stil. Ulvene gættede løs i kategorierne Julen, om alt om julen, Julesange, hvor de skulle gætte en julesang ud fra melodien, Eventyr, hvor lederne skulle optræde og Julekalendre, med spørgsmål om forskellige julekalendre fra TV. Der var kamp om pebernødder – og de var ret gode til at gætte. Pludselig var nissen på spil og 2 pebernødder blev til 20 pebernødder, men det gjorde vist ikke noget:-)
Efter Quiz og masser af pebernødder var der nissejagt i haven, der blev løbet og jagt, ledt med lys og lygte og til sidst samlede hver bande alle de nisser de havde fundet.
Så kom forældrene til lidt hygge den sidste halve time og der var bål, kaffe og næsten hjemmebagte småkager;-) Vi sang og råbte om fluer og hyggede ved bålet. Det var dejligt at se så mange forældre komme forbi.
Det var sidste møde – vi ses den 7. januar 2015.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.